Ulighed frem for alt: De Konservative mellem linierne - del II

På side 25 i dagens udgave af Søndagsavisen (11/11-07) finder man en valgannonce for Søren Salling. Umiddelsbart skulle man tro, at det slet ikke var en konservativ, der stod bag, da overskriften lyder

Rige familier behøver faktisk ikke en børnecheck...

Og nedenunder Sallings smilende flødebollefjæs finde men yderligere tekst:

Men,

• flygtninge behøver fakstisk husly...
• psykisk syge behøver faktisk hjælp...
• de svageste ældre behøver faktisk mere omsorg...

Wow, tænker man, det må være en af disse sjælnde konservative med hjerte (hvis man husker implikaturen i Vivi Kiers slogan). Det lyder jo nærmest som Enhedslisten, men der er faktisk indbygget et element af ulighed i selve overskriften.

Ved at postulere, at rige familier ikke har brug for en børnecheck, argumenterer Salling faktisk mod lige muligheder for alle. Rent teknisk har rige måske ikke brug for en børnecheck, men mere generelt er spørgsmålet, om det etisk set er okay at afskære en befolkningsgruppe fra en velfærdsgode, som de endog selv har financieret gennem skatter. Og et sådant princip er jo egentligt et ulighedsprincip, selvom Salling ved flere lejligheder foregiver at slå et slag for total lighed i samfundet, som ha han for eksempel argumenterer, at homoseksuelle ikke skal have særbehandling (og at lesbiske ikke skal have adgang til inseminering). Homoseksuelle, siger han, skal have samme muligheder som alle andre minoritetsgrupper, men hvis homoseksuelle ikke skal have særbehandling, hvor er logikken så i, at flygninge, psykisk syge eller de svageste ældre skal? De hører jo også til minoritetsgrupper. Det er nogle af de kritiske spørgsmål, som Sallings kampagne rejser, og hans kampagne kan angribes fra både højre og venstre.

Hvis man kigger Sallings kampagne gennem i sømmene, vil man se, at den ikke er helt sammenhængende med hans idéer om absolut lighed i samfundet, da hans valgannonce, sådan rent etisk på et abstrakt plan faktisk præsenterer en vision om et ulige samfund, hvor enkelste befolkningsgrupper afskæres fra visse velfærdsgoder og andre får adgang til specialbehandling. Problemet her, tror jeg, er, at man har stjålet venstrefløjens sprogbrug og bruger det i perspektivet af ens eget verdenssyn.

Sagen er bare den, at venstefløjens sprog er skabt i lyset af et meget anderledes verdenssyn. Det er et smart trick at stjæle modstanderens sprog for at lokke folk, der deler deres verdenssyn til at stemme på en selv. Men det betyder også, at man stjæler aspekter af modstanderens verdenssyn, og hvis man ikke er forsigtig, betyder det, at man importerer verdenssynselementer ind i ens eget verdenssyn, som ellers ikke er kompatible, og det kan skabe rod og ravage i butikken. Det betyder netop, at hans kampagne kan angrebes både fra venstreorienterede og fra medborgerlige.

Det er netop det, der er sket her, selvom ravagen ganske vist finder sted på et mere abstrakt filosofisk plan. Dette ville være en god mulighed for den kritiske vælger at hugge til som en kobra.

Hjerteløse konservative: implikatur og fodskud

Her er en lille sjov en. I kender nok alle de gode gamle kedelige valgplakater med en politikers fjæs, navn og partitilhør. Der er ikke meget tekst eller anden kommunikation på disse plakater - jo måske en "I folketinget" eller noget lignende.

Her til morges, da jeg cyklede på arbejde, kørte jeg netop og tænkte "Nej, hvor er de kedelige", og sjovt nok, netop lige som jeg havde tænkt den tanke så jeg en stor valgplakat på en plakatsøjle i krydset i Folkebo i Odense. Plakaten havde de klassiske træk: et billede af en smilende politker (i dette tilfælde Vivi Kier fra de Konservative), politikerens navn, samt partitilhør. Men der var nogle yderligere interessante ting på den plakat. I højre hjørne stod hendes mission statement skrevet, som essentielt var bedre forhold i skolen og, mere specifikt, mere IT til skoleelever. Derudover var der hendes personlige slogan:

Konservativ med hjerte

Og her knækker filmen jo helt. Hvis ikke det er åbenlyst, så fortvivl ej. Jeg vender tilbage til det om lidt.

Lad os først kigge på den måde, Vivi Kier framer sig selv (og jeg skal nok oprette et indlæg om framing). Det vigtige her er udtrykket "med hjerte". Hjertet fungerer som en dybt kulturel metafor for mange ting. De mest velkendte er vel, at hjertet er en metafor for kærligheden, og at hjertet er en metafor for gavmildhed, sympati og ikke mindst empati. Tillægsordet "storhjertet", for eksempel, hentyder til, at man er gavmild og uselvisk i og med, at man hjælper dem, der er lavere stillet end en selv, og dem, der har brug for hjælp. Og det er jo egentligt noget, man associerer med venstefløjens velfærdspolitik. Det passer egentligt fint med hendes mission statement om at forbedre skoleelevers vilkår, for folkeskoleelever er jo netop svage og har brug for de voksnes hjælp. På den måde framer hun sig selv som en gavmild og sympatisk person, der tager hånd om vore skoleelever - Danmarks fremtid.

Dette er et klart forsøg på at "stjæle" stemmer fra venstrefløjen. Ved at frame sig selv i lyset af værdier, der normalt associeres med venstrefløjen, kan hun jo ganske nemt appellere til tvivlende vælgere, der godt nok deler disse værdier, men ikke ved hvor de skal sætte krydset. Genialt? Nej, faktisk ikke, for denne catchphrase gør mere skade mod de Konservative end gavn.

Før vi går videre til dette, lad mig da lige fortælle lidt om implikatur (eller "conversational implicature", som det hedder i fagsproget). Vi kan nok alle gå med til, at et sprogligt udtryk overfører en besked. Denne besked kaldes for "indhold" eller "betydning" (eller i finere termer for "semantik"). For eksempel kune jeg sige nedenstående:

Der står salt på bordet.

Der er vist ingen tvivl om, at denne ytrings indhold, eller besked, er at der er placeret en saltbøsse (eller en anden "saltbeholder") med det korrekte indhold på et bord. Men dette er ikke den eneste besked. Der er nemlig typisk flere lag indhold end bare den direkte betydning. Der er meget ofte også et indirekte indhold, der ikke direkte fremgår af udtrykkets form. Dette implicitte indhold er det, der kaldes "implikatur" (eller "conversational implicature"). For eksempel kunne jeg med ovenstående ytring faktisk give udtryk for, at du gerne må tage noget salt, selvom jeg ikke siger det direkte. Altså ville den samlede betydning være denne:

direkte indhold: DER STÅR SALT PÅ BORDET - implikatur: OG DU MÅ GERNE TAGE NOGET SALT

Så, lige for at slå det fast. Der er flere lag betydninger: den direkte besked og den implicitte besked. Og meget ofte, hvis det lægger op til, at der er en implicit besked, men vi ikke lige kan finde den, så begynder vi automatisk at lede efter en selv, og tit finder vi en, som måske ikke var tiltænkt.

Det er netop det, der foregår med Vivi Kiers valgplakat of hendes personlige slogan - "Konservativ med hjerte". Selvom det ikke er den tiltænkte besked, så er der en specifik mulig implikatur, der springer i øjnene - nemlig, at Vivi Kier ved at være en konservativ med hjerte udskiller sig fra andre konservative netop ved at have hjerte. Den eneste logiske grund til dette må så være, at konservative normalt ikke har hjerte. Med andre ord, det Vivi Kier indirekte, implicit, siger er "Konservative er normalt hjerteløse".

Så, jo bevares, hun har framet sig selv ganske positivt, men ikke umiddelbart flatterende for resten af hendes parti. Det får jo ikke ligefrem de konservative til at se specielt sympatiske ud... og endda slet ikke, når temaet er bedre vilkår for skoleelever. Hun får, via den uheldige implikatur, jo sine partifælder til at fremstå som koldhjertede folk, der er ragende ligeglade med skoleelevernes vel og ve.

Normalt skyder man sig selv i foden, men i dette tilfælde må Vivi Kier da siges at have skudt sine partifæller i foden... hun kan jo af gode grunde ikke have skudt dem i hjertet.