Mange af dem, som jeg har snakket med om sproget i den igangværende valgkamp har givet udtryk for, at SFs hovedslogan er blandt de bedste sproglige indslag i kampen om mandaterne. Sloganet lyder:
Og, jo, det er faktisk et rimeligt smart slogan, som er interessant i forbindelse med det, grammatikere kalder modalitet, og så er det jo også en allusion til den velkendte sang, hvor omkvædet lyder "det ku' være så godt, men så det faktisk skidt".
Hvad er modalitet så? Jo, det er måske lidt en kringlet affære, men forklaret meget simpelt, så har modalitet at gøre med, hvad der hypotetisk er muligt, men ikke nødvendigvis virkeligt. Det lyder komplekst og halvfilosofisk, men modalitet er meget vigtigt for menneskeracen. Det udgør nemlig en vigtig del af den menneskelige fantasi, da modalitet tillader os at tænke, ikke kun over hvad, der er, men også hvad der kunne have været.
Modalitetens vigtighed afspejles også i sproget; blandt andet i det, der hedder modalverber. Modalverber (så som "kunne", "skulle", "måtte" osv.) er en slags hjælpeudsagnsord, der understreger, at den situation, som hovedudsagnsordet i et udsagnsled refererer til, er hypotetisk men ikke nødvendigvis virkelig. Her er et eksempel:
I den første sætning kan man ikke rigtigt indsætte en benægtelse (asterisken indikerer, at sætningen er forkert), fordi sætningen så ville være selvmodsigende i og med, at den jo netop giver udtryk for, at pizzaspisningen har fundet sted. Det fungerer til gengæld fint i sætning to, fordi med modalverbet "kunne" giver sætningen jo kun udtryk for en mulig, men ikke virkelig, hændelse. I mere filosofiske tilgange til sproget arbejder man ligefrem med den ide, at modalverber opsætter en alternativ uvirkelig verden til vores egen virkelige verden (det kaldes "alternate worlds" på engelsk, og er, omend lidt spaced out, ret spændende).
Hvis man kigger på "det ku' være så godt...", ser man straks, at der er et modalverbum i udsagnsleddet "ku' være" ("ku'" er jo en forkortet form af "kunne"). Det vil sige, at det, at det er godt, er i dette slogan ikke en virkelighed, men blot en hypotetisk tilstand. Det vil sige, at tilstandene under den nuværende regering indirekte præsenteres som værende ikke ret gode, men i en virkelighed, hvor SF havde mere indflydelse, ville tilstandene være meget bedre. Og den verden er ikke virkelig lige nu, men det kunne den gå hen og blive efter valget, hvis SF havde stemmer nok. Således er implikaturen (altså den indirekte betydning). Og dette er ikke rent gætværk eller den pure fortolkning fra min side:
SF har tydeligt tænkt dette slogan grundigt igennem, og der for er det rent sprogligt mere effektivt end mange andre slogans, vi har set i denne valgkamp.
Og det slutter ikke her. Sloganet er også en allusion (altså en skjult hentydning) til den velkendte strofe "det ku' være så godt, men så' det faktisk skidt". Og man må erkende, at det er meget fristende mentalt lige at tilføje "men så' det faktisk skidt", når man ser en SF-valgplakat. Det smarte ved denne allusion er, at det bygger videre på modalitetsforholdene, da, hvis man da har fantasien til at forbinde "men så' det faktisk skidt" med den virkelighed, som "det ku' være så godt" er et hypotetisk alternativ til - nemlig, tilstandene under den nuværende regering. Hvis man kan lave denne forbindelse, ser modalitetsforholdene altså således ud:
Der er dog et lille problem ved den måde, dette slogan lanceres på, som har med multimodalitet at gøre. Og, ja det er lidt forvirrende, men multimodalitet har intet med modalitet at gøre. Multimodalitet er når man har et stykke kommunikation, der bruger flere forskellige former for kommunikation samtidig. De fleste valgplakater er multimodale, da de gør brug af både visuel og tekstlig kommunikation. Problemet med SFs valgmotto er, at man tit støder på det ved siden at et billede af Villy Søvndal. Dermed kan man fristes til at fortolke sloganet som i retning af dette "det ku' være så godt, men nu har vi kun Villy Søvndal". Okay, det kræver lidt fantasi og gør ikke anden skade end, at det genererer en smule humor, men alligevel.
Bortset fra det, så er dette slogan et af de bedre i den igangværende valgkamp, og det er på sin vis betryggende, at SF modsat mange andre partier lader til at rent faktisk at have tænkt over deres sprogbrug.
Det ku' være så godt...
Og, jo, det er faktisk et rimeligt smart slogan, som er interessant i forbindelse med det, grammatikere kalder modalitet, og så er det jo også en allusion til den velkendte sang, hvor omkvædet lyder "det ku' være så godt, men så det faktisk skidt".
Hvad er modalitet så? Jo, det er måske lidt en kringlet affære, men forklaret meget simpelt, så har modalitet at gøre med, hvad der hypotetisk er muligt, men ikke nødvendigvis virkeligt. Det lyder komplekst og halvfilosofisk, men modalitet er meget vigtigt for menneskeracen. Det udgør nemlig en vigtig del af den menneskelige fantasi, da modalitet tillader os at tænke, ikke kun over hvad, der er, men også hvad der kunne have været.
Modalitetens vigtighed afspejles også i sproget; blandt andet i det, der hedder modalverber. Modalverber (så som "kunne", "skulle", "måtte" osv.) er en slags hjælpeudsagnsord, der understreger, at den situation, som hovedudsagnsordet i et udsagnsled refererer til, er hypotetisk men ikke nødvendigvis virkelig. Her er et eksempel:
Jeg har spist din pizzaI den første sætning, med udsagnsleddet "har spist", gives der udtryk for en hændelse, der har fundet sted. I den andent sætning med udsagnsleddet "kunne have spist", som jo indeholder et modalverbum, er situationen en lidt anden. Her gives der udtryk for, at min spisning af din pizza er en rent hypotetisk mulighed, men ikke nødvendigvis en hændelse, der virkeligt har fundet sted. Dette kan undrestreges ved at lege lidt med sproget og indsætte nogle 'benægtelser'
Jeg kunne have spist din pizza
*Jeg har spist din pizza, men jeg gjorde det ikke
Jeg kunne have spist din pizza, men jeg gjorde det ikke
I den første sætning kan man ikke rigtigt indsætte en benægtelse (asterisken indikerer, at sætningen er forkert), fordi sætningen så ville være selvmodsigende i og med, at den jo netop giver udtryk for, at pizzaspisningen har fundet sted. Det fungerer til gengæld fint i sætning to, fordi med modalverbet "kunne" giver sætningen jo kun udtryk for en mulig, men ikke virkelig, hændelse. I mere filosofiske tilgange til sproget arbejder man ligefrem med den ide, at modalverber opsætter en alternativ uvirkelig verden til vores egen virkelige verden (det kaldes "alternate worlds" på engelsk, og er, omend lidt spaced out, ret spændende).
Hvis man kigger på "det ku' være så godt...", ser man straks, at der er et modalverbum i udsagnsleddet "ku' være" ("ku'" er jo en forkortet form af "kunne"). Det vil sige, at det, at det er godt, er i dette slogan ikke en virkelighed, men blot en hypotetisk tilstand. Det vil sige, at tilstandene under den nuværende regering indirekte præsenteres som værende ikke ret gode, men i en virkelighed, hvor SF havde mere indflydelse, ville tilstandene være meget bedre. Og den verden er ikke virkelig lige nu, men det kunne den gå hen og blive efter valget, hvis SF havde stemmer nok. Således er implikaturen (altså den indirekte betydning). Og dette er ikke rent gætværk eller den pure fortolkning fra min side:
Men faktisk har vi også et valgslogan, der er lidt i den boldgade: "Det ku’ være så godt." Underforstået, hvis SF får mulighed for at gennemføre partiets politik.
Villy Søvndals blog på Politiken
SF har tydeligt tænkt dette slogan grundigt igennem, og der for er det rent sprogligt mere effektivt end mange andre slogans, vi har set i denne valgkamp.
Og det slutter ikke her. Sloganet er også en allusion (altså en skjult hentydning) til den velkendte strofe "det ku' være så godt, men så' det faktisk skidt". Og man må erkende, at det er meget fristende mentalt lige at tilføje "men så' det faktisk skidt", når man ser en SF-valgplakat. Det smarte ved denne allusion er, at det bygger videre på modalitetsforholdene, da, hvis man da har fantasien til at forbinde "men så' det faktisk skidt" med den virkelighed, som "det ku' være så godt" er et hypotetisk alternativ til - nemlig, tilstandene under den nuværende regering. Hvis man kan lave denne forbindelse, ser modalitetsforholdene altså således ud:
Det ku' være så godt = hypotetisk mulig virkelighed, hvor SF har indflydelseDen logiske effekt i det univers, som SFs slogan præsenterer, er jo så, at man skynder sig at stemme på SF, så den hypotetiske uvirkelige virkelighed kan blive virkelighed.
men så' det faktisk skidt = den 'virkelige' virkelighed, hvor VK(O), sidder på magten
Der er dog et lille problem ved den måde, dette slogan lanceres på, som har med multimodalitet at gøre. Og, ja det er lidt forvirrende, men multimodalitet har intet med modalitet at gøre. Multimodalitet er når man har et stykke kommunikation, der bruger flere forskellige former for kommunikation samtidig. De fleste valgplakater er multimodale, da de gør brug af både visuel og tekstlig kommunikation. Problemet med SFs valgmotto er, at man tit støder på det ved siden at et billede af Villy Søvndal. Dermed kan man fristes til at fortolke sloganet som i retning af dette "det ku' være så godt, men nu har vi kun Villy Søvndal". Okay, det kræver lidt fantasi og gør ikke anden skade end, at det genererer en smule humor, men alligevel.
Bortset fra det, så er dette slogan et af de bedre i den igangværende valgkamp, og det er på sin vis betryggende, at SF modsat mange andre partier lader til at rent faktisk at have tænkt over deres sprogbrug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar