På side 25 i dagens udgave af Søndagsavisen (11/11-07) finder man en valgannonce for Søren Salling. Umiddelsbart skulle man tro, at det slet ikke var en konservativ, der stod bag, da overskriften lyder
Og nedenunder Sallings smilende flødebollefjæs finde men yderligere tekst:
Wow, tænker man, det må være en af disse sjælnde konservative med hjerte (hvis man husker implikaturen i Vivi Kiers slogan). Det lyder jo nærmest som Enhedslisten, men der er faktisk indbygget et element af ulighed i selve overskriften.
Ved at postulere, at rige familier ikke har brug for en børnecheck, argumenterer Salling faktisk mod lige muligheder for alle. Rent teknisk har rige måske ikke brug for en børnecheck, men mere generelt er spørgsmålet, om det etisk set er okay at afskære en befolkningsgruppe fra en velfærdsgode, som de endog selv har financieret gennem skatter. Og et sådant princip er jo egentligt et ulighedsprincip, selvom Salling ved flere lejligheder foregiver at slå et slag for total lighed i samfundet, som ha han for eksempel argumenterer, at homoseksuelle ikke skal have særbehandling (og at lesbiske ikke skal have adgang til inseminering). Homoseksuelle, siger han, skal have samme muligheder som alle andre minoritetsgrupper, men hvis homoseksuelle ikke skal have særbehandling, hvor er logikken så i, at flygninge, psykisk syge eller de svageste ældre skal? De hører jo også til minoritetsgrupper. Det er nogle af de kritiske spørgsmål, som Sallings kampagne rejser, og hans kampagne kan angribes fra både højre og venstre.
Hvis man kigger Sallings kampagne gennem i sømmene, vil man se, at den ikke er helt sammenhængende med hans idéer om absolut lighed i samfundet, da hans valgannonce, sådan rent etisk på et abstrakt plan faktisk præsenterer en vision om et ulige samfund, hvor enkelste befolkningsgrupper afskæres fra visse velfærdsgoder og andre får adgang til specialbehandling. Problemet her, tror jeg, er, at man har stjålet venstrefløjens sprogbrug og bruger det i perspektivet af ens eget verdenssyn.
Sagen er bare den, at venstefløjens sprog er skabt i lyset af et meget anderledes verdenssyn. Det er et smart trick at stjæle modstanderens sprog for at lokke folk, der deler deres verdenssyn til at stemme på en selv. Men det betyder også, at man stjæler aspekter af modstanderens verdenssyn, og hvis man ikke er forsigtig, betyder det, at man importerer verdenssynselementer ind i ens eget verdenssyn, som ellers ikke er kompatible, og det kan skabe rod og ravage i butikken. Det betyder netop, at hans kampagne kan angrebes både fra venstreorienterede og fra medborgerlige.
Det er netop det, der er sket her, selvom ravagen ganske vist finder sted på et mere abstrakt filosofisk plan. Dette ville være en god mulighed for den kritiske vælger at hugge til som en kobra.
Rige familier behøver faktisk ikke en børnecheck...
Og nedenunder Sallings smilende flødebollefjæs finde men yderligere tekst:
Men,
- flygtninge behøver fakstisk husly...
- psykisk syge behøver faktisk hjælp...
- de svageste ældre behøver faktisk mere omsorg...
Wow, tænker man, det må være en af disse sjælnde konservative med hjerte (hvis man husker implikaturen i Vivi Kiers slogan). Det lyder jo nærmest som Enhedslisten, men der er faktisk indbygget et element af ulighed i selve overskriften.
Ved at postulere, at rige familier ikke har brug for en børnecheck, argumenterer Salling faktisk mod lige muligheder for alle. Rent teknisk har rige måske ikke brug for en børnecheck, men mere generelt er spørgsmålet, om det etisk set er okay at afskære en befolkningsgruppe fra en velfærdsgode, som de endog selv har financieret gennem skatter. Og et sådant princip er jo egentligt et ulighedsprincip, selvom Salling ved flere lejligheder foregiver at slå et slag for total lighed i samfundet, som ha han for eksempel argumenterer, at homoseksuelle ikke skal have særbehandling (og at lesbiske ikke skal have adgang til inseminering). Homoseksuelle, siger han, skal have samme muligheder som alle andre minoritetsgrupper, men hvis homoseksuelle ikke skal have særbehandling, hvor er logikken så i, at flygninge, psykisk syge eller de svageste ældre skal? De hører jo også til minoritetsgrupper. Det er nogle af de kritiske spørgsmål, som Sallings kampagne rejser, og hans kampagne kan angribes fra både højre og venstre.
Hvis man kigger Sallings kampagne gennem i sømmene, vil man se, at den ikke er helt sammenhængende med hans idéer om absolut lighed i samfundet, da hans valgannonce, sådan rent etisk på et abstrakt plan faktisk præsenterer en vision om et ulige samfund, hvor enkelste befolkningsgrupper afskæres fra visse velfærdsgoder og andre får adgang til specialbehandling. Problemet her, tror jeg, er, at man har stjålet venstrefløjens sprogbrug og bruger det i perspektivet af ens eget verdenssyn.
Sagen er bare den, at venstefløjens sprog er skabt i lyset af et meget anderledes verdenssyn. Det er et smart trick at stjæle modstanderens sprog for at lokke folk, der deler deres verdenssyn til at stemme på en selv. Men det betyder også, at man stjæler aspekter af modstanderens verdenssyn, og hvis man ikke er forsigtig, betyder det, at man importerer verdenssynselementer ind i ens eget verdenssyn, som ellers ikke er kompatible, og det kan skabe rod og ravage i butikken. Det betyder netop, at hans kampagne kan angrebes både fra venstreorienterede og fra medborgerlige.
Det er netop det, der er sket her, selvom ravagen ganske vist finder sted på et mere abstrakt filosofisk plan. Dette ville være en god mulighed for den kritiske vælger at hugge til som en kobra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar