Kristendemokraterne har lidt af et finurligt, og måske farligt i visses øjne, motto "Vi tror på X! Hvad tror du på?", hvor X står får den sag, som Kristendemokraterne nu ønsker at promovere.
Der er en indbygget tvetydighed (eller polysemi, som det så fint hedder sig i fagsproget) i dette motto, som helt åbenlyst er tiltænkt. Ved at sige, for eksempel, "Vi tror på omsorg til alle!", som det lyder i en af deres valgannoncer, giver man jo udtryk for, at omsorg til alle er en ting, som man mener er en slags ultimativ god tilstand, og sikkert også noget, som man vil kæmpe for. Det kan man argumentere er en implikatur i mange ytringer, der indeholder "Jeg tror på X". Og det er jo i princippet godt for ens image, da det giver udtryk for, at man derved er viljestærk og målbevidst og villig til at kæmpe for det, man mener er bedst. Og det passer egentligt også fint med Bodil Kornbeks image, som den benhårde og viljefaste kvinde.
Havde det været et hvilket som helst andet parti, havde historien nok ikke været længere end det. Men nu er dette ikke hvilket som helst parti, men snarere Kristendemokraterne. Og det element af patiets navn, der lyder "kristen" for jo en til at have lidt andre associationer, når det kommer til udtrykket "tro på" - nemlig, at tro på noget i en mere religiøs forstand. Jeg tror, denne tvetydighed er tiltænkt, og det er smart.
Men et eller andet sted er det også usmart, da det sikkert vil vække antipati hos en del ateister og andre, der mener, at man skal holde religion og politik adskilt. I en religiøs forbindelse betyder det at tro på noget jo også - i hver fald i en ikke-troendes synspunkt - at man tror på noget, der i virkeligheden ikke findes. Set i den troendes perspektiv findes den gudommelighed, man tror på naturligvis, og i mange tilfælde endog som en endegyldig sandhed. Men sådan ser det jo ikke ud for ikke-troende, som jo tit fortolker religiøs tro nærmest som en slags overtroisk fortolking af verdens tilstand.
Hvis man indkoder den ikke-troendes fortolkning af den religiøse udgave af "tro på" ind i "Vi tror på omsorg til alle!", ville mottoet jo betyde noget i retning af, at omsorg tol alle var noget goddommeligt, som man tilbad, men som i sidste ende var ivirkeligt og ikke-eksisterende. Og det kan de måske et eller andet sted have ret i. I hvert fald lader den offentlige omsorg til at have været stærkt forringet i mange år.
Problemet med Kristendemokraternes motto er sidestillingen af "kristen" og "tro på X", da det i visse folks øjne giver hvad der nu end måtte fylde X-positionen en religionmæsig guddommelig karakter, og det, tror jeg, kan skræmme rigtigt mange, som mener, at (religiøs) tro og politik skal holdes adskilt. Desuden fremkalder religiøs tro jo også idéer om følelser i modsætning til intellekt, og det er nok ikke alle, der tør sætte sin lid til politikere, der drives irrationelt af religøse følelser.
Der er en indbygget tvetydighed (eller polysemi, som det så fint hedder sig i fagsproget) i dette motto, som helt åbenlyst er tiltænkt. Ved at sige, for eksempel, "Vi tror på omsorg til alle!", som det lyder i en af deres valgannoncer, giver man jo udtryk for, at omsorg til alle er en ting, som man mener er en slags ultimativ god tilstand, og sikkert også noget, som man vil kæmpe for. Det kan man argumentere er en implikatur i mange ytringer, der indeholder "Jeg tror på X". Og det er jo i princippet godt for ens image, da det giver udtryk for, at man derved er viljestærk og målbevidst og villig til at kæmpe for det, man mener er bedst. Og det passer egentligt også fint med Bodil Kornbeks image, som den benhårde og viljefaste kvinde.
Havde det været et hvilket som helst andet parti, havde historien nok ikke været længere end det. Men nu er dette ikke hvilket som helst parti, men snarere Kristendemokraterne. Og det element af patiets navn, der lyder "kristen" for jo en til at have lidt andre associationer, når det kommer til udtrykket "tro på" - nemlig, at tro på noget i en mere religiøs forstand. Jeg tror, denne tvetydighed er tiltænkt, og det er smart.
Men et eller andet sted er det også usmart, da det sikkert vil vække antipati hos en del ateister og andre, der mener, at man skal holde religion og politik adskilt. I en religiøs forbindelse betyder det at tro på noget jo også - i hver fald i en ikke-troendes synspunkt - at man tror på noget, der i virkeligheden ikke findes. Set i den troendes perspektiv findes den gudommelighed, man tror på naturligvis, og i mange tilfælde endog som en endegyldig sandhed. Men sådan ser det jo ikke ud for ikke-troende, som jo tit fortolker religiøs tro nærmest som en slags overtroisk fortolking af verdens tilstand.
Hvis man indkoder den ikke-troendes fortolkning af den religiøse udgave af "tro på" ind i "Vi tror på omsorg til alle!", ville mottoet jo betyde noget i retning af, at omsorg tol alle var noget goddommeligt, som man tilbad, men som i sidste ende var ivirkeligt og ikke-eksisterende. Og det kan de måske et eller andet sted have ret i. I hvert fald lader den offentlige omsorg til at have været stærkt forringet i mange år.
Problemet med Kristendemokraternes motto er sidestillingen af "kristen" og "tro på X", da det i visse folks øjne giver hvad der nu end måtte fylde X-positionen en religionmæsig guddommelig karakter, og det, tror jeg, kan skræmme rigtigt mange, som mener, at (religiøs) tro og politik skal holdes adskilt. Desuden fremkalder religiøs tro jo også idéer om følelser i modsætning til intellekt, og det er nok ikke alle, der tør sætte sin lid til politikere, der drives irrationelt af religøse følelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar