24-årsreglen: det handler om perspektiv

Endelig ser man et eksempel på framing i dansk politisk diskurs, der ikke falder fra hinanden, og det ser man, måske noget uventet, hos Enhedslisten. Hvis man hører til den slags, der irriteret smider dagens Nyhedsavisen i skraldespanden som dagens første handling, har man nok ikke set dette eksempel på framing. Hvis man derimod har kastet et blik på dagens udgave af Nyhedsavisen (altså d. 30. oktober) på side 12, så vil man se en valgannonce fra Enhedslisten, hvor der flot skrevet står:

Afskaf 24-årsreglen - fordi det er ok at være forelsket

"Og hvad er der så genialt ved dette?", kunne man spørge sig selv, "Er det ikke lidt noget pladderromantisk sludder?". Måske, men det er et næsten perfekt eksempel på effektiv framing, der giver et helt andet perspektiv på et "issue" og derved fremhæver nogle vinkler, som måske ikke lige passer ind i den måde modstanderen har fremstillet det.

Som nævnt i et tidligere indlæg går framing, i hvert fald political framing, ud på via sproget at fremkalde visse tankestrukturer, der promoverer ens verdenssyn. Men der er mere i det end det. Framing er også tit et spørgsmål om perspektiv, og det samme koncept kan frames vidt forskelligt i forskellige perspektiver. Her er nogle ikke-politiske eksempler:

• De engelske ord "shore" og "coast" refererer begge til den samme ting - nemlig, skillelinien mellem land og hav. Hvorfor bruge to ord for det samme? De to ord betyder faktisk ikke det samme. Der er forskel i perspektiv. "Shore" refererer til skillelinien mellem land og hav set fra havet, så perspektivet er fra et skuepunkt ude på havet. "Coast" derimod refererer til skillelinien mellem land og hav set fra landet, så perspektivet her er fra et skuepunkt inde på land. Det er et af de eksempler, der i sprogforskningen er blevet brugt som argument mod synonymi.
  
• Et andet eksempel fra engelsk er ordene "stingy" og "thrifty". Begge ord refererer til det at være tøvende med at bruge sine penge, men hvor "stingy" ser dette i et negativt perspektiv som nærighed, ser "thrifty" det i et positivt perspektiv som sparsommelighed. Læg mærke til, at vi har den samme forskel på dansk mellem "nærig" og "sparsommelig".
  
• Der er også det klassiske eksempel, der bruges til at illustrere forskellen mellem pessimisme og optimisme - nemlig, "Et halvfuldt glas" og "Et halvtomt glas". Begge refererer til det samme, men den første vending fortolker det optimistisk, hvor den anden vending fortolker det pessimistisk.

Der er utallige eksempler på ord og utryk, der refererer til det samme koncept, men framer det i forskellige perspektiver.

Det kan ikke være overraskende, at dette sker meget i politik verden over, hvor forskellige ideologier jo har udgangspunkt i forskellige verdenssyn. Og ofte kan et "issue" være positivt i perspektivet af et verdenssyn, men negativt i perspektivet af et andet.

Her er et, måske lidt ekstremt, men om ikke andet illustrativt, eksempel fra amerikansk politisk diskurs: abort. Det er vist velkendt, at amerikanske konservative er stærkt modstandere af abort. De finder det moralsk forkert at foretage aborter og mener, at ved at foretage aborter tager man menneskeliv, og at fostre har lige så meget ret til at leve, som fødte mennesker har det. De progressive derimod mener ikke, at abort er moralsk forkert, da det er kvindens eget valg, og hun bestemmer over sin egen krop. De konservative og de progressive har derfor to forskellige udtryk for abort (udover "abortion" selvfølgelig). Mange konservative vælger det følelsesladede udtryk "murdering babies", hvor de progressive foretrækker det sterile medicinske udtryk "removal of stems of cells". De konservative framer således abort i perspektiv af mord på spædbørn (det vil sige, de konceptualiserer også fostre som børn i stedet for blot celler) og dermed noget, der er moralsk forkasteligt og direkte kriminelt. De progressive vælger derimod at frame abort i perspektiv af en klinisk, professionel, medicinsk procedure. Denne forskel i perspektiv reflekteres også i de labels, som pro- og anti-abort folk har antaget. Anti-abortfolk kalder sig "pro-life" og fokuserer dermed på fostrets ret til at leve, hvor pro-abortfolk kalder sig "pro-choice" og fokuserer dermed på kvindens ret til at vælge og bestemme over sin egen krop. Det vil sige, at ikke blot ses abort i to forskellige perspektiver, men der er også fokus på det forskellige aspekter af abort i de to forskellige perspektiver.

Det, som Enhedlisten gør med deres valgannonce, er netop at frame 24-årsreglen i et nyt perspektiv. Som vi nok alle ved blev 24-årsreglen indført for at forhindre tvangægteskaber mellem unge herboende folk og unge udlændinge. Og det er så at sige den originale framing af 24-årsreglen. Desværre har reglen haft den uheldige bivirkning, at utallige unge danskere, der har valgt en partner udefra, ikke kan blive gift med deres udkårne og bo i Danmark. Dette er ikke med i den originale framing af 24-årsreglen, men ved at bruge begrundelsen "Fordi det er ok at være forelsket" framer Enhedslisten 24-årsreglen i perspektivet af frivillig kærlighed, og ikke i tvangsægteskaber. Og det er smart, for i det perspektiv er 24-årsreglen en hindring for, at man kan gifte sig med den, man elsker, og slå sig ned i Danmark. Altså er 24-årsreglen i dette perspektiv noget, der på sin vis er besværligt og gør livet surt for mange danskere. Ja, med lidt god vilje kan man endog argumentere, at 24-årsreglen i denne frame er undertrykkende og forhindrer danskere i frit at kunne vælge deres partnere.

Ved at bruge ordet "forelsket" fremkalder Enhedslisten i denne annonce jo netop tanker om frivillig kærlighed, der jo uden tvivl er positivt. Det er jo typisk et scenarie, hvor to mennesker falder for hinanden og vil være sammen. Dette er i stærk kontrast til et ord som "tvangsægteskab", hvor vi jo tit tænker, at de, der står og skal giftes, egentligt ikke er spor forelskede i hinanden. Så her har vi en måde at frame 24-årsreglen på som noget ganske negativt og undertrykkende, og i denne frame bliver den, der vil opretholde 24-årsreglen, jo nærmest til en slags undertrykkende tyran, der vil blande sig i, hvem folk skal gifte sig med, og som er ligeglad med kærlighed og forelskelse.

Så det kan da godt være, at dette slogan er pladderromantisk, hvilket kan være årsag til, hvis det ikke slår igennem. Men det opbygger faktisk en ganske effektiv frame, der fremstiller 24-årsreglen på en helt anden måde og i et helt andet perspektiv end i dens originale frame.